Møde nr. 1054

Kære medlem af HLK

Selskabet afholder sit næste møde i Trinitatis Kirkes Sognehus torsdag den 6. marts 2025.

Man mødes kl. 18.30, og foredraget begynder kl. 19.00.  Indgang fra Pilestræde eller fra Kirkepladsen (højre om Rundetaarn)

Vi afprøvede de nye mødelokaler ved sidste møde og kan forsikre medlemmerne om, at vi har gjort et godt bytte med Sognehuset og dets venlige og kompetente personale.

Møde nr. 1054

Aftenens foredrag: Thomas Bertelsen: Bly, kalk og mur – Nye undersøgelser i Sorø Klosterkirke

I 2018 indledtes en længe ventet restaurering af Sorø Klosterkirke, som i de følgende
fem år var pakket i stilladser. Mod syd blev blytaget fornyet, mens kirkerummets vægge
og hvælv fik kalkmalerierne istandsat. Endelig blev den romanske kirkes oprindelige
vestindgang fra 1100-tallets slutning genåbnet som klosterkirkens fremtidige
hovedindgang. Undervejs i arbejdet blev der gennemført en lang række
bygningsarkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser, som føjer yderligere
kapitler til kirkens lange historie.

Bordmeddelelse: Claus M. Smidt: Thurah og Sorø Akademi

HUSK: Tilmelding er obligatorisk og skal senest tirsdag den 4. marts kl. 12.00. Tilmelding sker ved betaling af bordpenge.

Pris: 200 kr. pr. person; betales enten via HLKs tilmeldingsside (https://selskabethlk.nemtilmeld.dk) eller kontooverførsel til 1551 6303625 med angivelse af navn.

Nyt om hjemmesiden og om den nye betalingsmulighed
På sidste møde blev den nye hjemmeside demonstreret, men da ikke alle var til stede,
skal nogle vigtige oplysninger gentages her:


Selskabets hjemmeside hedder selskabethlk.dk og er nu åben i en endnu ikke
færdigredigeret form. For fremtiden vil alle selskabets aktiviteter blive offentliggjort her
samtidig med den sædvanlige udsendelse pr. email.


Læg også mærke til, at indbetaling af kontingent og bordpenge nu også kan ske via
dette link: https://selskabethlk.nemtilmeld.dk – og at dette link altså ikke er det samme som
hjemmesidens, selvom de ligner!

Er man i tvivl, bedes man henvende sig til gorm.tortzen@gmail.com

Med venlig hilsen Bestyrelsesrådet